Hvem er jeg?

Mit navn er Rasmus Alexander Christiansen. Jeg er i skrivende stund 17 år, og bor i Hundige sammen med min mor, far og lillebror. Min interesse for computere har været meget stor, siden jeg var helt lille, hvor min far, som er systemudvikler, introducerede mig til en computer. Efter jeg er startet på Modeller og app linjen, er min passion for programmering blevet større og større....

Efter tiden på gymnasiet, så er jeg lidt i tvivl om hvad jeg vil. Som det ser ud nu, så vil jeg læse videre med noget programmering, på enten ITU eller DTU, men mange ting kan nå at ændre sig. Det kan også meget vel være, at jeg tager to sabbatår, da jeg rigtig gerne vil ud og opleve verden. Så bruger jeg ét år på at arbejde, og så 7-9 måneder på at rejse.

Når jeg en dag bliver færdiguddannet, så drømmer jeg om en arbejdsplads, hvor der er godt gang i det sociale. Et sted hvor man kan være sig selv, og hvor man siger godmorgen når man møder, og tak for idag når man går. Jeg tror at en social arbejdsplads og produktivitet går hånd i hånd, og derfor er et sundt og socialt arbejdsliv vigtigt for mig.