Start Om mig PORTFOLIO Projekter

HTX Roskilde

Benjamin Bygballe Sørensen

Jeg er en 17 år dreng, der går på HTX Roskilde.
Jeg går i 1.7, altså jeg har Bioteknologi A, Matematik A og Kommunikation/IT C. Hvis i klikker på projekter oppe i højre hjørne, så kan i derefter klikke på de projekter vi har været igennem i faget.

Benjamin Bygballe Sørensen


Billede af Mig

PORTFOLIO

OPGAVER

Her ligger nogle af mine opgaver.
Projekter, Billeder og Opgaver



Præsentation
Kommunikationsplan
Vores Rapport (Snake 2.0)


Projekter

Projekter

Herunder er følgende projekter:
Privatliv på nettet
Computerspil
Levende Billeder
Eksamensprojekt 2019

Privatliv på nettet

Besvarelse af Arbejdsspørgsmål
1. Hvilke oplysninger gemmer Facebook og Google om dig?
- Når vi laver en google konto oplyser vi vores personelige oplysninger, men da vi hele tiden bruger google udvidelser, så ville google også vide hvilke adgangskoder vi har, kreditkort oplysninger og sådan. Hvilket er lidt skræmmende.

2. Hvad bruger de dem til?
- Det de fx kan bruge dem til, det er til deres produkter, hvilke reklamer de skal "give" dig, derfor kan de tilpasse det til den individuelle bruger.

3. Hvad er vigtigt at vide om "privatlivspolitikken" hos de pågældende tjenester?
- Måske hvilke ting de har sådan "krav" på at vide, derved kan vi ligesom være underrettede og vide hvor vi skal passe på, da de kan få virkelig mange oplysninger ud af dig.

4. Hvilke risici/problemstillinger er der ved at benytte Facebook/Google i forhold til privatliv.
- Det ligger nok lidt i ordet privatliv. Det er jo noget man har privat, derfor kan det måske godt være lidt krænkende, hvis de ved næsten alt om en.

5. Er der lignende problemstillinger ved andre tjenester
- Ja, sådan som LinkedIn, de ved vel også en del om dig, da du ligsom deler en masse informationer, med andre og arbejdspladser.



Hvilke tip - til især forberedelse, men også design og levering af en præsentation - fra Garr Reynolds hæfter I jer ved som særligt nyttige nu, hvor I lige straks skal til at forberede, designe og eksekvere jeres egen præsentation?

Forberedelse:
• Få på plads, hvad hele formålet er med materialet
• Få på plads, hvem er modtagerne og hvad ønsker du de skal modtage
• Få på plads, har du den rigtige baggrundsviden og det rigtige indhold
• Få på plads, at du holder dig simpel og ikke komplicerer materialet for dig selv eller modtagerne
• Få på plads, hvilke ideer, skitser og forestillinger du til materialet, få dem fremvist på papir eller lignende
• Få på plads, at du har struktur og system
• Få på plads, er dit materiale relevant eller kan det undværes
• Få på plads, kan du videregive materialet på 45 sekunder
• Få på plads, har dit materiale en tilhørende historie
• Selvsikker, kan du dit materiale

Designet:
• Dit design, er simpelt og ikke for voldsomt
• Dit design, er interessant for publikum at overvære
• Dit design, er ikke for teknisk og pompøs
• Dit design, er af høj kvalitet
• Dit design, holder sig til et enkelt tema
• Dit design, indeholder kun relevante diagrammer
• Dit design, har en variation i farver
• Dit design, har en variation i teksttyper
• Dit design, indeholder relevante videoer eller billeder
• Dit design, er venligt overfor publikum

Levering:
• Du, udtrykker din begejstring for materialet
• Du, har en god indledning til materialet
• Du, holder det kort og tager hensyn til modtagerne
• Du, er dynamisk og bevæger dig rundt
• Du, er ikke for afhængig af at skifte slides
• Du, er ikke afhængig af præsentationen og kan pause materialet for noget andet vigtigere
• Du, bruger øjenkontakt
• Du, holder det lyst så modtagerne ikke bliver trætte
• Du, er professionel, høflig og selvsikker


Kilder


https://www.facebook.com/help/1701730696756992
https://www.facebook.com/privacy/explanation
https://takeout.google.com/settings/takeout?pli=1
https://static.googleusercontent.com/media/www.google.com/en//intl/da/policies/privacy/google_privacy_policy_da.pdf

Præsentations Teknik

Vores Præsentation

Konstrutiv kritik, vi fik på vores præsentation

Vi fik afvide at vi havde godt styr på vores faglige kompetencer, dog kunne vores præsentations teknik være lidt bedre, det vi ikke var så "levende" med puplikummet, ellers havde vi en fin fremlæggelse. Det kunne vi have haft gjort ved, at vi måske skulle have inddraget nogle spørgsmål til vores publikum, derved vil vi have inddraget vores puplikum mere. Dette er nemlig et vigtigt element, da publikumemt er dem du skal appelere til.


Grafisk Design


Vi brugte nogle grafiske programer, jeg benyttede mig mest af GIMP. Det er et ret enkelt program i forhold til fx InkScape. Men vi fik en opgave, hvor vi skulle have en luftballon ind foran Eiffeltårnet, så det gjorde jeg i GIMP.


Her ser vi at jeg har sat Eiffeltårnet ned, og har skaleret det.



Her er jeg i gang med at få fjernet baggrundsfarven på vores luftballon, så det bliver i et med vores Eiffeltårn. Derved ligner det at luftballonen er foran Eiffeltårnet.



Her kan vi se at jeg kan flytte rundt på vores lufballon, så vi selv kan bestemme hvor ballonen skal være.





Kommunikationsplan

Vi skulle også lave en kommunikationsplan, da vi skulle lave et billede af vores målgruppe. Det var ligesom en øvelse vi kunne bruge videre hen, der man bliver meget tættere med vores segment


Vores Dokument


Kilder

http://marketingteorier.dk/minerva-snapshot-modellen
http://personas.dk/wp-content/10-trin-til-personas11.pdf
https://taenk.dk/?gclid=CjwKCAiAu_LgBRBdEiwAkovNsHxtaWDmfXocWNwTppC940yOl1SjxvTb4vDsjrx9waejmUPfnvFBoChFwQAvD_BwE



Skitser

Efter vi har lavet vores kommunikationsplan, så skulle vi tage skridtet videre, da vi skulle lave en plaket/reklame for en app. Derfor har vi tegnet nogle skitser, så vi har en ide om hvordan vores plaket skal se ud.




Her har vi lavet et udkast på hvordan vores plakat skal se ud, rent design mæssigt, ved hjælp af en skitse.




Her har vi arbejdet med vores plakat, i programmet InkScape. Så har vi så lavet vores udkast, eller en prototype. Vi har dog ændret end del, da det ikke helt passsede med vores billeder, i forhold til vores skitse




Kilder

https://sites.google.com/view/privatliv-klasse17/start


Afslutning - Respons fra makker

Min makker, i dette tilfælde Kaia, hun sagde at mit studieweb var flot, og at det var meget rart at man ligesom kunne scrolle hele vejen ned. Der er dog også mulighed for at komme direkte rundt, ved hjælp af min navbar oppe i toppen. Det var også rart at jeg havde en gå til toppen knap i bunden.




Computerspil


Som vi kan se her på billedet her over, så har vi prøvet at forstå hvordan en computer tænker. Vi har brugt det her program ved navn SNAP. Så har vi programmeret sådan et clicker ligende program.





Narratologi: Indenfor computer spil er det ligesom en betegnelse for historien i spillet, fx. world of warcraft er bygget meget narratolgisk op. Så det er hvordan historien er bygget, hvordan spillerens rolle er i historien.

Ludologi: Indenfor computer spil er det ligesom en betegnelse for hvordan spillet er sat op via. regler, fx. er tetris er bygget meget ludologisk op.

Det Medskabende: Indenfor computer spil er det ligesom en betegnelse for at få balance mellem de 2 ting, det kræver at spilleren har en aktiv rolle i spillet.

Skitsering


Her har vi skitseret en idé til vores forside på vores spil.



Vores computerspil Snake

Jeg har bare vedlagt spillet i en zip. fil, da der er nogle problemer med windows, hvis man bare uploader programmet.


Snake.zip filen til windows (131 MB)
Snake.zip filen til Mac (139 MB)
Snake.zip filen til Mac (135 MB)

Jeg har også vedlagt spillet som xml. fil, hvis man selv har lyst til at lege med det i snap.


Snake.xml filen (23 KB)

Jens og jeg, vi har lavet en rapport til dette forløb. Hvis i klikker på PDF'en nedeunder, så ville i kunne se rapporten. Dokumentet er selvfølgelig også vedlagt oppe i dokumenter


Vores Rapport (Snake 2.0)

Levende Billeder


Reportage (Grundlæggende)

En raportage er en journalistisk metode. En raportage er nemlig for at sætte læseren ind i noget der er sket, det gør jounalisten ved at være en "flue på væggen". Journalisten skal derfor ikke forklarer begivenheden, eller levere nyheden, det er at fortælle hvordan det står til lige nu. For at skabe den her stemning bruger journalisten meget sanser, derved kan læseren bedre sætte sig ind i begivenheden.



1. Grundelementer i levende billeder


Indstilling

Indstilling er en række enkeltbilleder, der er optaget af et enkelt kamera uden stop.

Scene

En scene er en række indstillinger, der er samlet i en afgrænset handling, der udspilles i et samlet tidsrum og sted

Sekvens

Består af en række scener, som samlet skildrer et længere afsluttet handlingsforløb 1200-1500 indstillinger i en spillefilm af normal længde, 50-100 scener og 10-20 sekvenser.


2. Beskæring


Supertotal

Det viser hvor vi befinder os, og hvilke personer der er til stede, ligger vægt på miljøet. Bruges ofte som et oversigtsbillede i en åbningsscene. Bruges som kobling mellem sekvenser.

Total

Total viser hele personer, og det omgivet miljø, beskåret lige over hovedet og under fødderne. Bruges som kobling mellem sekvenser og scener, da de igen er gode som åbningsscener.

Halvtotal

Halvtotal viser noget af personerne, bliver beskåret lige over hovedet og ved knæ, omgivelser er næsten ikke med.

Nær

Nær viser kun ansigt, for at give mere intensitet eller ville fremhæver personernes reaktion. Omgivelser er derfor skåret væk

Halvnær

viser en mindre del af personerne, beskåret lige over hovedet og lige ved hofterne. Anvendes i en dialog eller interview, omgivelser er næsten skrået væk.

Ultranær

Det viser enkelt detaljer hos personer, fx øjnene. Meget intens og anvendes derfor kun i situationer når handlingen er meget vigtig og skal fremhæves.

Overshoulder

Overshoulder er optaget bagfra, lytte billede eller interview. Dette kan give effekten af at man er i fortællingen.


3. Perspektiv


Frøperspektiv

Er hvor kameraet er placeret på et niveau under motivet, kan skabe indtryk af magt og styrke, eller fremstille en person uhyggelig eller truende.

Normalperspektiv

Normalperspektiv er placeret i samme højde som motivet, fx øjenhøjde. Kameraet er neutralt, og verden anskues fra en position i niveau med de personer der optræder.

Fugleperspektiv

Er hvor kameraet er placeret i et niveau over motivet, kan skabe overblik eller et indtryk af svaghed.


4. Klipning


Kontinuitetsklip

Kontinuitetsklipning kaldes også usynligklipning. Man skaber en handlingsmæssig sammenhæng i sammenklædningen af de enkelte indstillinger.

Montageklip

Klipningen er synlig fordi tilskuerne skal tænke over hvorfor der klippes.

Dybdefokus

Dybdefokus skaber mere fokus og man kan fordybe sig i handling, personens dialog og billedekomposition. Dette kan være et godt virkemiddel i en film, da det kan give en form for fx. isolation fra omverdenen.

Matchklip

Matchklip er når 2 billeder ligner hinanden, og de skifter scene uden tilskuerne opdager det, altså lidt alla et kontinuitetsklipning.


Vores endelige produkt





Eksamensprojekt 2019


Hvad har vi valgt?

Vi har valgt at løse opgave 1 (Levende billeder), da vi i denne gruppe dagligt beskæftiger os med levende billeder i mange former, og derfor synes vi det kunne være interessant selv at fremstille en gennemarbejdet video med et vigtigt budskab.

Opgaveformulering(Case)

Vi har selvfølgelig fået stillet en opgave formulering til denne opgave, også kaldt en case.
Case: Måden, vi taler sammen på på nettet, har været genstand for debat i stort omfang. Generelt er man bekymret for, om det, der kunne være en gave til den demokratiske proces d.v.s. platformen, hvor alle, høj som lav, ung som gammel o.s.v., kunne komme til orde og få sine synspunkter hørt, i stedet bliver en skueplads for hadefulde ytringer og mobning. Trolls, hate speech, fake news og i det hele taget nedsættende og udskammende indlæg kan nemt afspore en konstruktiv udveksling af holdninger i debatten. Derfor er medierådet for børn og unge, og ministeriet for børn, undervisning og ligestilling gået sammen om at skabe en kampagne, der skal styrke unges demokratiske og digitale dannelse, og bidrage til den gode tone på nettet.

Problemformulering

Vi har i opgavebeskrivelsen fået af vide, at vores målgruppe skal være unge. Vi vil derfor gerne fokusere på grundskoleelever, og det vil vi gerne, fordi at mange af disse har en tendens til at bruge store mængder af deres tid, på de sociale medier, og da man som grundskoleelev stadig er inde i skolemiljøet, og dermed er meget modtagelig overfor nye informationer og kampagner.

Vi vil gerne have fat i de elever, som holder sig fra debatterne på de sociale medier, og som måske føler at de ikke er en naturlig del af fællesskabet grundet den hårde tone der kan opstå på de sociale medier. Vi vil gerne hjælpe dem, i form af at give målgruppen en forståelse af, at de også er vigtige i det digitale fællesskab, og skabe en video, som kan give dem mod på at deltage aktivt i f.eks politiske debatter på de sociale medier.

Vores mål, er som tidligere nævnt, at hjælpe vores målgruppe med deres digitale dannelse, og med det mener vi, at vi vil skabe en video, der sætter fokus på vaner, opførsel osv. på de sociale medier. Det er dermed vigtigt, at vi tilpasser budskabet til vores målgruppe, da vores video skal være til for dem og ikke omvendt. Det er også vigtigt at vores video er fangende for den givne målgruppe, og at vi anvender værktøjer der kan hjælpe os til dette. Vores budskab skal også være nemt læseligt, da målgruppen er grundskoleelever.(Dette er taget direkte fra vores rapport)


Hvad har vi tænkt os og hvordan udfører vi dette?

Moodboard

Vi startede selvfølgelig ud med at lave noget idegenerering, det gjorde vi ved hjælp af et moodboard. Moodboardet er rigtig godt til at komme til at sætte tankerne i gang. Moodboardet fungerer nemlig ved at man sætter nogle billeder ind, hvor man så skaber nogle tanker ud fra disse billeder.



Her ser vi så vores moodboard.
Det har vi så brugt til at gøre os nogle tanker og få nogle idéer.


Kommunikationsplan

Som ses på billedet højerestående, ser vi her elementer som er afhængige af hinanden det vil sige, at hvis man nu ændrer på den ene parameter, så er du også nødt til at ændre de andre. Denne kommunikationsplan er meget vigtigt element i vores projekt, da den samler vores projekt, i form af udformnings elementet i midten af denne model.



Herunder ser vi de fem parametre udfyldt. (Taget direkte fra rapport)

Målgruppe:

Vores målgruppe er primært grundskole elever i de afsluttende klasser. Grundet til dette, er fordi at vi mener ud fra denne kilde, at piger har en tendens til at bruge de sociale medier i et ret stort omfang. Derfor ville vi gerne prøve at forebygge dette problem, og gøre dem opmærksom på det allerede i syvende, ottende og niende klasse.

Afsender:

Vores afsendere medierådet for børn og unge og ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, har som udgangspunkt det til fælles, at de gerne vil fremstå som en hjælpende hånd, uden at virke som en streng forælder, men nærmere en slags digital ‘’ven’’ med gode råd og fif, som man i øvrigt altid kan henvende sig til.

K-miljø:

Vi ville gerne appellere til vores målgruppe ved hjælp af platformen Facebook. Grundet til dette er fordi at vores case, eller problemstilling, den foregår på facebook, derfor er det oplagt at formidle budskabet via platformen facebook.

Medie:

Vores medie er en video, og det er det fordi at målgruppen befinder sig i et nyere ‘’univers’’, hvor de dagligt støder på videoer. Derfor mener vi at unge har et godt, udviklet egenskab til at analysere og gennemskue budskaber i videoer.

Indhold:

Budskabet er som tidligere nævnt, at fortælle unge hvordan det foregår på de sociale medier, at tonen og opførslen er for hård mod andre mennesker. Derfor vil vi gerne sætte en pige i fokus, som har været ude for nogle af de ekstreme ting, der kan opstå på de sociale medier. Hvor hun så fortæller omkring hvad der er sket, derved kan vi forhåbentlig få fanget vores målgruppe, og få dem til at reflektere over deres opførsel og tone på de sociale medier.

Udformning:

Vi vil gerne sætte en person fra målgruppen i centrum i vores film, for at sætte fokus på at de som bliver udsat for denne form for konflikter der kan opstå på de sociale medier, en dag kunne ramme dem selv eller deres nærmeste. Dette vil forhåbentlig øge deres tanker, og deres refleksioner.
Dette er som sagt nogle punkter som er meget afhængelige af hinanden. Derfor er det vigtigt at være meget klar i spyttet her, da det skal bygge produktet op, som også er det midderste punkt udformning.



Tidsplan

Her har vi så lavet en tidsplan. Det har vi gjort ved hjælp af et GANTT-Diagram, for at skabe noget mere struktur i vores arbejde. Dette skaber også et overblik over hvad man har lavet, og hvad man skal. Derfor er det en meget god rettesnør for et projekt.


Præcision af målgruppe

For at præcisere vores målgruppe og beskæftige os med en bestemt, har vi lavet en persona. Grunden til at vi har lavet en persona, det er for at få et tæt forhold med vores målgruppe, dette giver et bedre produkt, da man kan skræddersy sine andre parametre i kommunikationsplanen og gøre dem endnu mere præcise. Derved kan vi appelere bedre til den givne målgruppe

Persona



Skitsering

Her under har vi så fremstillet et såkaldt storyboard, hvor vi har tegnet første udkast af hvordan vores film skal se ud. Meningen med et storyboard det er at man har nogle designovervejelser, som man så kan lave nogle iterative processer ud fra, hvor man så kan ændre på sit første udkast, som er vores storyboard. Dette er dog kun første udkast, så derfor kan man ende ud i at ændre det meste, hvis ikke det hele, men det er idéen om at få det ned på papir, så man har et mål at gå ud fra. Dermed har man meget mere struktur i sin process.
Som vi kan se på storyboardet, har vi tegnet vores hovedperson i et nært-perspektiv, hvor så baggrunden og alt omkring hende er sløret, det er så den givne målgruppe som kan relatere til dette, hvor vi så ville fortælle hovedpersonens historie, og starte in medias res, da vi skal fange vores målgruppe, så hurtigts som muligt. Det gør vi ved at komme men nogle groteske kommentarer, derved fanger vi opmærksomheden på vores seere. Grunden til vi gerne vil gøre nært-perspektiv til at starte på, det er fordi vi gerne vil have, at seeren skal komme tæt på hovedpersonen fra start.


Storyboard 1. udkast





Her under har vi så lavet en lille ændring i vores storyboard. Hvor vi i stedet interviewer vores hovedperson, så skal hun fortælle en historie omkring hvad der er sket, hvor vi så filmer hende over-shoulder, da vi gerne vil inddrage vores seere så meget som muligt, da det giver en fornemmelse af at man er der.
Vi har også indsat en ny scene, hvor vi filmer igen over-shoulder på vores hovedperson, hvor hun så scroller ned over en facebook side, hvor hun enten bliver talt grimt til eller andre. Det gør vi igen for at inddrage vores seere, i stedet for at bare vise opslagene på skærmen, så sætter vi hovedpersonen ind i billedet.


Storyboard 2. udkast





Prototype

Vi skulle have lavet en prototype på dette tidspunkt, dog har vi ikke fået det lavet, da vi helst skal have en pige, som vi ikke har kunne finde. Dog har vi en plan B, med at det bare bliver en af os gruppemedlemmer, der bliver hovedpersonen i denne film.